Skal vi samarbejde?

Inspiration opstår, hvor mennesker mødes.
​
Hos Fine Fund & Flora tror vi på magien, der opstår, når idéer deles, og kreativitet får lov at spire i fællesskab. Her er der altid plads til nysgerrighed, skaberglæde og det meningsfulde samvær, der giver ny energi og retning.
​
Derfor er dørene åbne for dig, der drømmer om at holde kreative kurser, inspirerende oplæg, workshops eller måske noget helt fjerde. Uanset om du er erfaren formidler eller blot har en god idé i maven, er du hjerteligt velkommen.
​
På en lille gård i udkanten af Silkeborg finder du de fineste rammer – hyggelige lokaler med sjæl og atmosfære, højt til loftet og plads til op til 12 personer. Her er ro til fordybelse og rum til store tanker.
​
Jeg selv afholder workshops med blomster – men drømmer om at udvide paletten i samarbejde med andre kreative sjæle.
​
Så har du noget på hjerte og lyst til at være en del af et levende netværk, hvor vi løfter hinanden – så lad os mødes og mærke efter, hvad vi sammen kan skabe.
​
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Hvem er jeg?




Helle Leisgaard

I min verden bliver man aldrig for gammel til at lege, lære nyt og til at lade
sig inspirere af den verden som omgiver os, og som man aldrig bliver færdig
med at udforske.
.
Jeg har altid haft brug for at udtrykke mig kreativt og har igennem årene prøvet
rigtig mange forskellige udtryksformer. Men det jeg hele tiden vender tilbage til
er, at fotografere, male billeder, lave "vilde" blomsterbuketter og indrette mit hjem
med unikke og personlige ting.
Alt det har jeg nu samlet i min livsstilsbutik Fine Fund & Flora og en drøm er
gået i opfyldelse. Så gå på opdagelse i butikken, og lad dig inspirere af farverne,
formerne, mønstrene og de skiftende årstider.
HJERTELIG VELKOMMEN